Opfølgning
inkl. årsstatus ved kronisk sygdom.
Patienter med visse kroniske sygdomme anbefales at komme til
opfølgning i klinikken ved en årsstatus, hvor antal kontroller for det næste år
aftales. Dette aftales individuelt ud fra hvilken sygdom det drejer sig om,
omfanget af sygdommen samt evt. komplikationer hertil.
Formålet med at komme til kontroller er at opnå bedst mulig
sygdomskontrol og så vidt muligt forebygge senfølger eller komplikationer til
sygdommen.
Ved årsstatus gennemgås sygdommens omfang og risikofaktorer,
og der lægges en plan med målsætning for behandlingen for det/de kommende år.
Ved konsultationen hos sygeplejerske bedes den
medicin du tager i hverdagen medtages, eller en opdateret liste med hvad du
tager af medicin aktuelt. Det burde helst stemme med det der står i det Fælles
Medicin Kort, men det er desværre ikke altid tilfældet. Der vil desuden blive
taget blodprøver og evt. EKG og/eller lungefunktionsundersøgelse, alt efter
hvad du går til kontrol for. Næste konsultation hos sygeplejerske aftales helst
med det samme, så du ved hvornår du skal komme igen.
Ved konsultation hos lægen gennemgås svar, evt.
fysisk undersøgelse alt efter hvilken sygdom det drejer sig om, og der lægges
en behandlingsplan. Årsrecepter lægges klar på server.
Diabetes type 2:
Årsstatus ved sygeplejerske efterfulgt af svar tid og plan efterfølgende ved læge. Fokus på
risikofaktorer, egne mål, behandlingsmål og medicingennemgang.
HUSK: Urinprøve bedes medtaget til årsstatus ved
sygeplejerske til måling af æggehvidestof i urinen.
1-4 kontroller ved sygeplejerske i løbet af året.
KOL/ASTMA.
Årsstatus ved sygeplejerske med efterfølgende svartid derefter
ved læge.
Hjertekarsygdom inkl forhøjet blodtryk
Årsstatus ved sygeplejerske, og alt efter grad af sygdom og opfølgningsbehov evt. opfølgende tid hos læge derefter.
HUSK: Urinprøve bedes medtaget til årsstatus ved
sygeplejerske til måling af æggehvidestof i urinen.
Medicinsk behandlingskrævende psykiske sygdomme
Årsstatus samtale ved læge. Evt. forudgået af blodprøver og
EKG ved sygeplejerske. Individuelle forløb med evt. kortere intervaller aftales
nærmere ved samtalen.
Kroniske smerter:
Årsstatus samtale ved læge med gennemgang af symptombilledet
og medicinske og ikke medicinske behandlingsmuligheder, medicinliste, plan for
evt. justering/nedtrapning.
1-3 kontroller ved sygeplejerske.
I henhold til krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed
foretages der INGEN UDSKRIVNING AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDICIN over telefon
eller mail, kun ved fremmøde. Der kan være få undtagelser, og hvis det er
tilfældet aftales dette individuelt og nedskrives i journalen.
Knogleskørhed.
Status 3 år efter diagnosen og igen efter 2 år til med
vurdering af evt. behandlingspause. Evt. andet opfølgningsbehov vurderes ved
hver kontrol og kan afvige fra dette. (Fx ved behandling med systemisk
binyrebarkhormon)